Spring til indholdet

Privatliv og cookies

Værktøjerne virker, uden at jeg ved, hvem du er. Statistik fra Google Analytics bruger jeg kun, hvis du siger ja.

Hvem er ansvarlig?

gladjul.dk drives af Titan Strunge Møller, København, som er dataansvarlig. Kontakt: [email protected].

Hvad jeg behandler

Når du besøger siden

Siden sendes til dig gennem Cloudflare og min egen webserver. Som på alle websteder modtager de din IP-adresse og oplysninger om din browser, fordi det er nødvendigt for at levere siden. Webserverens logfiler bruges kun til drift og fejlfinding. Grundlaget er min legitime interesse i at drive et sikkert websted (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Cloudflare laver også samlede besøgstal for siden. Det sker med et lille script fra Cloudflare (static.cloudflareinsights.com), som måler, hvilke sider der bliver vist, og hvor hurtigt de indlæses. Det sætter ingen cookies og gemmer intet i din browser, og jeg kan ikke se, hvem du er.

Indstillinger i din browser

Pakkelegens indstillinger, et igangværende spil, jeres nisseplan og dit cookievalg gemmes i din browsers lokale lager på din egen enhed. Det bliver ikke sendt til mig. Du kan slette det ved at rydde webstedsdata for gladjul.dk i din browser.

Google Analytics – kun med dit samtykke

Siger du ja til statistik, indlæser siden Google Analytics 4 fra Google Ireland Limited. Den registrerer fx, hvilke sider du ser, og hvornår du starter, gennemfører eller deler et værktøj, så jeg kan se, hvad der bliver brugt. Google behandler oplysningerne og sætter cookies i din browser. Jeg bruger ikke Googles annoncefunktioner, jeg sælger ingen data, og jeg giver dem ikke videre til andre. Google kan overføre oplysninger til USA under EU-U.S. Data Privacy Framework. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a).

Siger du nej, bliver Google Analytics slet ikke indlæst.

Når du køber Julefrokostpakken

Du betaler hos Stripe (Stripe Payments Europe Ltd., Irland), som behandler dine kortoplysninger efter sin egen privatlivspolitik. Jeg ser aldrig dit kortnummer. Fra Stripe får jeg din e-mailadresse, dit navn, hvis du skriver det, og oplysninger om betalingen. Jeg bruger dem til at levere pakken, svare dig og føre regnskab. Grundlaget er aftalen med dig (artikel 6, stk. 1, litra b) og bogføringsloven (litra c), som kræver, at regnskabet gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb. Jeg sender ikke nyhedsbreve eller reklamer til den e-mailadresse, du køber med.

Lige efter købet sender gladjul.dk en mail med dit personlige link til pakken. For at linket kun kan bruges på et begrænset antal enheder, gemmer serveren købets nummer hos Stripe, et tilfældigt nummer for hver telefon eller computer, der har åbnet linket, og hvornår. Der gemmes ikke navn, e-mail eller IP-adresse sammen med det, og det slettes, når adgangen udløber (15. januar 2027).

Cookies og lokal lagring

NavnFormålVarighed
_gaGoogle Analytics: skelner mellem besøgende. Kun med samtykke.2 år
_ga_50PETKE81RGoogle Analytics: holder styr på dit besøg. Kun med samtykke.2 år
gladjul.samtykkeHusker dit valg om statistik (lokal lagring, ikke en cookie).12 måneder
gladjul.pakkelegHusker pakkelegens indstillinger og et igangværende spil (lokal lagring). Et spil, der ikke er rørt i seks timer, slettes.Indstillingerne: til du sletter dem
gladjul.nisseplanHusker jeres nisseplan (lokal lagring).Til du sletter det
gladjul.dagensForsidens julespørgsmål, som vises fra 1. november til juleaften: husker dine svar, hvor mange dage i træk du har svaret, og hvilken alder du har valgt til aftenens drilleri (lokal lagring).Svarene i 70 dage
gjp_enhed, gjp_adgangNødvendige cookies til Julefrokostpakken: husker, at denne telefon eller computer må åbne pakken. Sættes kun, når du åbner dit personlige link, og bruges kun på pakkens sider.Til og med 15. januar 2027
gladjul.pakkeHusker, hvor langt quizmesteren er nået i Julefrokostpakkens tv-version (lokal lagring).Til du sletter det
gladjul.quizmesterHusker, hvor langt quizmesteren er nået i quizzen, og holdenes point (sessionslager).Til fanen lukkes

Nedtællingen på andre hjemmesider

Skoler, foreninger og andre kan sætte nedtællingen til juleaften ind på deres egen side. Nedtællingen sætter ingen cookies, gemmer intet i browseren og indlæser hverken Google Analytics eller Cloudflares script. Den henter kun filer fra gladjul.dk, og derfor modtager Cloudflare og min webserver IP-adresse og browseroplysninger som beskrevet ovenfor. Når den vises, sender den navnet på det website, den står på (fx skolens domæne), til gladjul.dk, så jeg i Cloudflares samlede tal kan se, hvor den bliver brugt. Der sendes ingen sideadresse og intet om den besøgende, og der sendes ingenting, hvis browseren er sat til ikke at blive fulgt (Global Privacy Control eller Do Not Track). Grundlaget er min legitime interesse i at vide, hvor værktøjet bruges (artikel 6, stk. 1, litra f).

Skift dit valg

Du kan altid ændre dit valg. Trækker du samtykket tilbage, sletter siden Google Analytics-cookies i din browser.

Børn

Værktøjerne beder aldrig om navne. Nisseplanlæggeren spørger kun om aldersgruppe, og svaret bliver i din browser og i det link, du selv vælger at dele.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning og til at gøre indsigelse. Du kan altid trække et samtykke tilbage. Skriv til [email protected]. Du kan også klage til Datatilsynet.

Ændrer jeg, hvad sitet gemmer eller indsamler, opdaterer jeg denne side først.

Senest opdateret 20. oktober 2026.